Psykoterapi der går ad nye veje 

Indledning

ST-behandling er en kort psykodynamisk behandlingsform, hvor man så at sige “går ad bagvejen”, og skaber resultater på ganske kort tid. Hvor de fleste terapiformer handler om at man personligt og bevidst skal lære at forstå årsagen til sine problemer og/eller ændre tankemønstre og adfærd, så fokuserer man i ST-behandling på at lade underbevidstheden selv bearbejde og udvikle de problemer, i form af bl.a. komplekser og traumer, der fastholder sind, psyke og krop i fastlåste konflikter. Man behøves altså ikke forstå sine "problemer" for at få det bedre - faktisk er det på mange måder bedre, at man ikke selv aktivt prøver at løse sine problemer. En lang række kroniske lidelser kan og skal helst løses af psykens egne selvregulerende kræfter. Dette gælder i særdeleshed psykosomatiske problematikker, som man meget sjældent kan ændre på gennem tilegnelse af ny viden og selvindsigt. 

Almindelig psykoterapi

Moderne psykoterapi former sig på forskellige måder, men blandt de mest udbredte og anerkendte er kognitiv psykologi og metakognitiv adfærdsterapi. Disse tilgange fokuserer på at øge forståelsen for ens egne tanker, følelser og adfærdsmønstre med henblik på bedre at kunne håndtere og løse personlige problemer samt muligvis give slip på dem.

 

Formålet med psykoterapi er at adressere og mestre psykiske udfordringer, det vil sige at tackle og harmonisere de emotionelle og mentale processer, der påvirker ens psyke og krop. Dette indebærer ofte en indsats for at forene indre konflikter og emotionelle splittelser.

 

Mange, der søger terapeutisk hjælp, er bekendt med den traditionelle samtaleterapi, der ofte omtales som 'the talking cure', som Freud introducerede. Denne form for terapi har sine fordele, da det at kunne tale åbent om ens problemer og oplevelser med en lyttende og accepterende terapeut kan være afgørende. Ofte opstår mentale og psykiske problemer, fordi vi har følt os alene med vores følelser, traumer og erfaringer.

 

Dog har moderne terapiformer, såsom kognitiv psykologi og adfærdsterapi, en begrænsning ved primært at arbejde med det, der er bevidsthed om. Dette betyder, at man ikke altid når dybt ned i det ubevidste eller ind i komplekse traumatiske strukturer. Resultatet kan være en overfladisk behandling, hvor problemerne måske ikke forsvinder helt, men man lærer at håndtere dem bedre.

 

Typisk oplever man en vis lettelse efter en række terapisessioner, men for at ændre dybtliggende traumer og komplekse strukturer kræves der ofte en længerevarende og dybere psykoterapeutisk proces, som kan strække sig over flere år. Derfor kan det ske, at man efter en periode på få måneder, efter et afsluttet terapiforløb af kortere varighed, vender tilbage til de samme mentale udfordringer.

 

Dog er der videnskabelig evidens for, at terapi i de første måneder ofte medfører en forbedring i velbefindenheden.

Psykiske problemer sidder dybt i nervesystemet

Psykosociale udfordringer er ikke blot logiske gåder, der kan løses ved rationel analyse og fejlfinding. Hvis det var tilfældet, kunne vi let slippe af med vores fobier ved blot at erkende, at de objekter eller situationer, vi frygter, ikke udgør nogen reel trussel. Angst ville forsvinde, når vi indser, at det er en overdreven og ubevidst reaktion. Vi ville ikke længere kæmpe med ubehag som svedende håndflader, hvis vi bare kunne overbevise os selv om, at vi er gode nok, præcis som vi er. Og migræne ville ophøre, hvis vi blot forstod, at hovedpinen har dybere psykologiske rødder.

 

Selvom det ville være bekvemt at følge en step-by-step guide fra en af de utallige selvhjælpsbøger, der lover en bedre tilværelse, er virkeligheden langt mere kompleks og uforudsigelig end sådan en tilgang. Den indre psykologiske og neurologiske virkelighed er dybt kompleks og adskiller sig markant fra den mere lineære logik i matematik.

 

Vores hjerne, bevidsthed og psyke udgør alle uendeligt komplekse systemer, og vores vågne bevidsthed styres af en mangfoldighed af samtidige neurologiske, psykologiske, kemiske, fysiologiske og sociale processer. Det er simpelthen umuligt at forstå, endsige regulere eller kontrollere alle disse processer ved hjælp af viljestyret fornuft eller tænkning.

Desuden er vores dybeste livserfaringer og mest dybtgående traumer forankret så dybt i hjernen og nervesystemet, at det ikke er muligt at ændre deres virkning og effekt blot ved at tænke anderledes eller tilegne sig mere viden.

 

Kognitiv samtaleterapi og generel selvindsigtsterapi har deres naturlige begrænsninger, da de hovedsageligt opererer på det rationelle niveau af hjernen og sindet. De kan således ikke trænge ned til de dybere, irrationelle områder af sindet og nervesystemet, hvor traumer og komplekse følelsesmæssige mønstre er indlejret.

 

Uanset hvor meget indsigt og forståelse vi opnår, kan den rationelle del af hjernen ikke direkte kommunikere med de mere primitivt forankrede dele af hjernen, som er ansvarlige for vores reflekser og reaktioner. Derfor kan kognitiv terapi og selvindsigtsterapi ikke alene løse problemer som præstationsangst, social angst, fobier eller migræne, da disse fænomener er dybt forankret i hjernen og nervesystemet, uden for den direkte rækkevidde af vores viljestyring og rationelle tankeprocesser.

 

 

Subliminal terapeutisk behandling

Subliminal Psykologi og ST-behandling repræsenterer en effektiv og kortvarig form for psykodynamisk terapi, der engagerer dybdepsykologiske processer i underbevidstheden og resulterer i hurtige og vedvarende forandringer. Denne tilgang, som ikke findes inden for akademisk psykologi, konventionel psykoterapi eller lægevidenskab, fokuserer på at justere og ændre de dele af psyken, der ligger uden for bevidsthedens umiddelbare rækkevidde.

 

Hvor kognitiv adfærdsterapi typisk fokuserer på selvindsigt, adfærdsændring, mestringsstrategier og ny viden, lægger Subliminal Psykologi vægt på at overgive styringen til et ekstrabevidst domæne i psyken for at løse problemerne.

 

Subliminal Psykologi bygger på følgende antagelser:

 

  1. Psyken består af bevidsthedsfænomener, komplekser eller livserfaringer, der indeholder læring og har en autonomi.
  2. Underbevidstheden kan og bør lokalisere, identificere og helbrede disse psykoaktive "dele", som skaber problemer på grund af forkert eller traumatisk læring.
  3. Personen, der oplever problemet, kan ikke selv løse det, da personen er en del af problemet.


Da vores viden og fornuft ikke altid kan ændre nervesystemets programmeringer, tillader subliminal terapeutisk behandling underbevidstheden at lokalisere, identificere og helbrede problemerne uden klientens direkte indblanding.

 

Vi besidder alle evner, der strækker sig ud over vores bevidste forståelse, og disse selvregulerende kræfter kan og bør aktiveres for at skabe hurtige og vedvarende forandringer. I en let trance tilstand kan "superbevidste" evner aktiveres, og her kan man med næsten kirurgisk præcision finde årsagen til sit problem og iværksætte den nødvendige løsning. På denne måde adresserer man både det psykologiske eller fysiologiske problem ved at lade underbevidstheden identificere den psykologiske årsag og løse den indre konflikt.