Hvad er psykosomatisk sygdom?
Oversigt
- 'Uforklarlige symptomer: Når kroppen taler, men lægerne tier
- Diagnose og symptomer
- Når sindet påvirker kroppen: Psykosomatikens gåde
- Den psykosomatiske teori
- Nærhedens magt: Samspillet mellem barndommens erfaringer og voksenlivets sundhed
- Stressfysiologien: Forståelse af kroppens reaktion på stress
- Traumer: Arkitekten bag kronisk sygdom
- Multifaktorielle årsager til kronisk sygdom
1. Uforklarlige symptomer: Når kroppen taler, men lægerne tier
Lider man af kroniske mavetarmproblemer, dunkende og sengekrævende hovedpine, leddegigt eller udslæt, så er det ikke just hjernen, tanker, følelser eller underbevidstheden man umiddelbart tænker, kan være årsagen.
Mange oplever derimod at have tydelige kropslige symptomer, der tyder på fysisk og organisk sygdom. Man opsøger lægen, og lægen finder også symptomerne bekymrende, og undersøger deres oprindelse og årsag, og alle test og undersøgelser kommer tilbage uden svar. Der undersøges så yderligere for at være absolut sikker på at der ikke foreligger en skjult organisk sygdom.
Alle test kommer tilbage normale og man konkluderer, at der ikke er noget fysisk galt, der forårsager de symptomer, som man oplever. I hvert fald ikke indenfor det nuværende niveau af medicinsk erfaring kan man lokalisere og forklare årsagen til symptomerne.
Man konkluderer dermed, at der er tale om medicinsk uforklarlige symptomer (MUS) som er den medicinsk term, der dækker disse symptomer.
2. Diagnose og symptomer
Normale somatiske sygdomme er veldefinerede med hensyn til årsager, genetik, sygdomsforløb, behandling og prognose. Imidlertid er psykosomatiske sygdomme mere komplekse, da de involverer et tæt samspil mellem neurologi og psykologi. I disse tilfælde bliver grænsen mellem de to discipliner ofte udvisket, da symptomer kan have både fysiske og psykiske komponenter uden en klar organisk årsag.
Psykosomatik handler om samspillet mellem psykiske processer og kroppens reaktioner eller sygdomme. For eksempel kan stress eller angst udløse fysiske symptomer såsom mavesmerter eller hovedpine gennem komplekse neurologiske mekanismer, der involverer både hjernen og det perifere nervesystem.
En psykosomatisk lidelse indebærer typisk dysfunktionelle funktioner mellem følelser og krop, hvilket kan medføre en række symptomer og lidelser, herunder irritabel tyktarm, fibromyalgi og kroniske smerter.
Selvom det er udfordrende at bevise eksistensen af psykofysiske processer, har neurovidenskabelig forskning vist, at vores tanker og følelser kan påvirke vores fysiske sundhed på komplekse måder gennem neuroplasticitet og neurotransmitteraktivitet.
Lægeligt set udelukkes organiske årsager, før en psykosomatisk diagnose kan stilles, hvilket kræver medicinsk uforklarlige symptomer i mindst seks måneder. Dette understreger vigtigheden af at anerkende forbindelsen mellem sind og krop i diagnosticeringen og behandlingen af psykosomatiske lidelser.
Symptomerne ved psykosomatiske lidelser kan være meget forskelligartede og variere i lokation, intensitet og karakter over tid. Dette understreger behovet for en holistisk tilgang til behandlingen, der adresserer både de fysiske og psykiske aspekter af patientens helbred.
3. Når sindet påvirker kroppen: Psykosomatikens gåde
Psykosomatik er en af videnskabens dybeste gåder - hvordan den usynlige, energetiske psyke er forbundet med den synlige, fysiske krop. Selvom spørgsmålet forbliver ubesvaret, har de seneste to årtier været præget af øget forståelse for forholdet mellem sind og krop, og erkendelsen af, at emotionelle faktorer spiller en afgørende rolle i udviklingen af sygdomme.
Psykosomatik indebærer, at mentale faktorer kan give anledning til fysiske problemer - ofte på en ubevidst måde. Kroniske lidelser som migræne, irritabel tyktarm eller leddegigt har deres rod i sindet eller hjernen, hvor hyperaktive impulser til nervesystemet skaber de symptomer, vi oplever.
Selvom vi ikke fuldt ud forstår, hvorfor kroppen udvikler disse dysfunktioner i nervesystemet, tyder meget på, at barndommens og ungdommens socialpsykologiske påvirkninger spiller en afgørende rolle. Stress, traumer, usikkerhed og forvirring kan skabe overbelastning i nervesystemet og resultere i et forstyrrende samspil mellem krop og sind. Dette kan føre til overdreven følsomhed og kroniske psykosomatiske lidelser.
4. Den psykosomatiske teori
Psykosomatiske lidelser kan præsentere sig med symptomer, der føles og opleves på samme måde som organisk eller fysiologisk sygdom, da smerter og ubehag ofte lokaliseres fysisk.
Lidelse som fibromyalgi, irritabel tyktarm, migræne og kronisk træthedssyndrom manifesterer sig med invaliderende symptomer uden en identificerbar organisk årsag. Ifølge den førende teori skyldes disse symptomer forstyrrelser i hjernen snarere end i det fysiske væv. Dette koncept er kendt som den psykosomatiske teori, og tilstandene refereres ofte til som psykosomatiske.
I henhold til denne teori skyldes lidelserne en dysfunktion i det naturlige samspil mellem mentale og fysiologiske processer i kroppen, hvilket fører til ændringer i ubevidste og ufrivillige funktioner. Psykosomatisk betegner, at ubevidste mentale faktorer kan give anledning til fysiske problemer uden individets bevidste kontrol.
Det er vigtigt at forstå, at psykosomatiske lidelser ikke er selvforskyldte eller noget, man umiddelbart kan ophøre med at have. De er komplekse tilstande, der kræver en grundig forståelse og behandling.
5. Nærhedens magt: samspillet mellem barndommens erfaringer og voksenlivets sundhed
Hver gang vi står over for en psykologisk eller følelsesmæssig situation, reagerer vores krop med en kompleks blanding af neurologiske, fysiologiske og hormonelle respons. Ubehagelige begivenheder kan med tiden skabe permanente mønstre af mobilisering eller immobilisering i vores autonome nervesystem, hvilket igen kan føre til dysfunktionelle reaktioner i vores krop.
Barndommens oplevelser har en afgørende indflydelse på hjernens biologi, psykologi og nervesystem. Det er i denne tid, vi former vores forståelse af os selv og verden omkring os. Mange af disse erfaringer fører til automatiske reaktioner, hvor vores sind, på trods af alder, stadig reagerer med frygt og usikkerhed over for visse situationer og mennesker.
Det er vigtigt at forstå, at vores hjerne og nervesystem har evnen til at lære sig selv, at noget, der er helt ufarligt, er farligt. Det er lettere for hjernen at frygte dele af virkeligheden end hele virkeligheden.
Dette har dybtgående konsekvenser for både vores psykologiske og fysiske sundhed. Psyke og krop er ikke separate enheder, men snarere tæt forbundne dele af én helhed. Tanker og følelser påvirker kroppen, og kroppen påvirker også vores tanker og følelser.
En barndom præget af omsorg, kærlighed og tryghed øger vores tolerance over for stress og vores evne til at opretholde indre balance. Følelsen af at høre til og blive elsket er afgørende for både det lille barns og den voksnes helbred. Kontakt med omsorgsfulde arme, beroligende ord og betingelsesløs kærlighed er essentielle for en sund udvikling af vejrtrækning, fordøjelse, energiniveau og håndtering af stressende situationer.
6. Stressfysiologien: forståelse af kroppens reaktion på stress
Stress opstår, når de krav, vi står over for, overstiger vores evne til at håndtere dem. Mens lidt stress kan være gavnligt, bliver overdreven stress skadelig for både sind og krop. Faktisk kan kronisk stress være livstruende, da det svækker kroppens evne til at reparere celler og hæmmer immunforsvaret, hvilket øger risikoen for sygdom.
Vores følelsesmæssige tilstand påvirker vores fysiske krop på mange måder. Når vi oplever vrede eller frygt, ændres blodgennemstrømningen, fordøjelsen sænkes, kirtelfunktionen forandres, og en række andre fysiologiske ændringer finder sted. Negative følelser som frygt og usikkerhed udløser dysfunktionelle fysiske reaktioner, mens positive følelser som glæde og tryghed fremkalder sunde reaktioner.
Stress er en kompleks kaskade af fysiske og biokemiske reaktioner på intense følelsesmæssige stimuli, og det opleves altid individuelt. Hvad der er stressende for én person, er ikke nødvendigvis stressende for en anden. Følelser er i sig selv elektriske, kemiske og hormonelle udladninger i nervesystemet. Når vi føler os pressede, sender hjernen signaler til det autonome nervesystem, der aktiverer vores stressrespons.
Stress er således de interne ændringer, synlige eller usynlige, der sker, når vores organisme registrerer en trussel mod vores eksistens eller velbefindende.
7. Forståelse for traumer: arkitekten bag kronisk sygdom
Traumer spiller en afgørende rolle i udviklingen af psykosomatiske forstyrrelser i nervesystemet. Når vi udsættes for traumatiske hændelser, mister vi følelsen af os selv, vores autenticitet og vores instinktive essens. Disse begivenheder overvælder vores nervesystem, og vi kan føle os fanget, ikke i stand til at flygte eller kæmpe, men ofte lammes vi og går i en tilstand af fryserespons, hvor vi dissociere eller fortrænger oplevelsen. Traumer opstår, når en begivenhed har en så overvældende indflydelse på vores psyke og krop, at vi ikke har ressourcerne, styrken, alderen eller forståelsen til at håndtere den.
Konsekvenserne af traumer er udviklingen af komplekser, som er psykologiske forsvarsmekanismer mod lignende oplevelser. Det er vigtigt at forstå, at traumet ikke er, hvad der sker med os, men hvad der sker inden i os. Som følge af traumatiske begivenheder kan vi blive afbrudt fra vores følelser og vores krop, og vi kan have svært ved at være til stede i nuet, fordi vores "sikkerhedssystem" er blevet truet.
Traumer kan også opstå gennem overdreven følelsesmæssig involvering med en forælder, mangel på psykologisk uafhængighed, et overvældende behov for kærlighed og hengivenhed samt manglende evne til at føle eller udtrykke vrede. Disse former for traumer kan give anledning til, hvad vi kalder mor- eller farkomplekser.
8. Mange forskellige faktorer som årsag til kronisk sygdom
I de senere år har konceptet om en "bio-psyko-social model" fået større anerkendelse, idet det understreger den komplekse karakter af mange kliniske lidelser. Mange sygdomme anses for at være multifaktorielle, hvilket betyder, at der er flere årsager involveret i sygdomsprocessen. Dette indebærer en interaktion mellem genetiske faktorer, psykologiske faktorer og miljømæssige påvirkninger.
Selvom vi kan have medfødte biologiske eller genetiske dispositioner for visse sygdomme som migræne, leddegigt eller irritabel tyktarm, er det sandsynligt, at traumer, stress og kronisk usikkerhed fungerer som udløsende faktorer for disse specifikke kroniske lidelser.
Desuden reagerer vores sind og psyke forskelligt på de indtryk, situationer og begivenheder, vi oplever i barndommen og ungdommen. Stress, traumer, følelsesmæssige konflikter, forældrekomplekser, samvittighedsproblemer samt tidligere og nuværende belastninger kan alle spille en rolle i udviklingen af sygdomme, især når de overstiger vores evne til at håndtere dem.