Neurologiske impulser kan samarbejde mellem sindet, hjernen og det autonome nervesystem for at skabe en kraftig psykologisk og fysiologisk modstand mod specifikke objekter, sociale situationer, eller fænomener.

Disse impulser kan udløse intense stresssignaler i vores nervesystem, og i visse tilfælde kan stressreaktionen blive dybt forankret i vores nervesystem, hvilket resulterer i et permanent og reaktivt adfærdsmønster. Dette mønster er autonomt styret af underbevidstheden og kan ikke kontrolleres med vores frie vilje.

Denne vedvarende og reaktive adfærd kaldes en fobi, og for at overvinde den er det nødvendigt at identificere og fjerne den fra underbevidstheden.

En fobi er en type angstlidelse, hvor angsten er forbundet med bestemte ting, fænomener eller situationer, der ikke er forbundet med reel fare.

Angsten gør, at man forsøger at undgå de fobiske situationer eller genstande, og udvikler en frygt for frygten.

Ved synet af en slange, en hængebro eller en edderkop vil det autonome nervesystem udskille stresshormoner, der øger vores opmærksomhed på faren og aktiverer vores flygt-eller-kæmp-responssystem.

Du oplever at dine binyrer sender adrenalin og noradrenalin ud i din krop og dine lunger begynder at udvide sig. Dit hjerte begynder at slå hårdere og bliver hurtigere, du begynder at trække vejret tungt og svede, du får en tydelig mavefornemmelse, og dine muskler bliver spændte og forbereder dig til at tage en slags direkte handling.

Vi kalder en sådan ubevidst psykogisk og fysiologisk automatreaktion for en fobi, og fobier er næsten umulige at slippe af med. 

Fobier (og flere typer angst/panikanfald) opstår som en konsekvens af, at underbevidstheden og det autonome nervesystem har udviklet en kronisk overfølsomhed i forhold til fænomener, situationer og begivenheder, der ikke er farlige. 

Når først underbevidstheden har lært sig selv, at noget er farligt, måske fordi vi tidligere i livet blev meget stressede og bange, så glemmer den ikke frygten. 

Underbevidstheden vil derimod huske din oplevelse af frygt for at kunne beskytte dig.

Frygt er en universel menneskelig oplevelse, som er absolut nødvendig for at overleve. Uden frygt ville vi gøre ting, der ville resultere i skade eller død. Men nogle gange er den frygt, vi oplever, ikke nødvendig og resulterer i uønskede oplevelser eller dysfunktioner.

I samspil med det autonome nervesystem igangsætter hjernen og underbevidstheden af sig selv de "nødvendige" neurologiske og fysiologiske responsmekanismer, der er nødvendige for at passe på dig.

Når flygt-eller-kæmp-responssystemet er aktiveret opleves effekten efterfølgende i form af stemningsskift, stress, årvågenhed, åndenød, utilpashed og uro i kroppen, der kalder på flugt eller kamp. 

Flygt-eller-kæmp-reaktionssystemet er udviklet for at hjælpe os med at overleve en umiddelbar fare. 

Du husker måske tydeligt, at en hund bed dig, da du var fem år gammel.

Hvad du ikke husker (eller ved) er, hvordan din underbevidsthed og dit autonome nervesystem har udviklet en permanent kæmp-eller-flygt-reaktion, der er blevet dit automatiske modsvar på alle fremtidige møder med hunde. 

Man kan sige, at du i grunden aldrig møder andre hunde, end den hund, du har været allermest bange for. Hver gang du møder en ny hund, så overvældes du nemlig af de samme følelser, som hundebiddet engang frembragte, og din underbevidsthed og dit autonome nervesystem aktiverer dit flygt-eller-kæmp-responssystem.

Overordnet set findes der tre typer.

Det er agorafobi, socialfobi og enkeltfobi.

• Agorafobi er angst for at færdes udenfor hjemmet.
• Socialfobi er angst i sociale situationer.
• Enkeltfobi er angst i bestemte situationer, fx højdeskræk eller frygt for edderkopper. Nogle fobier kan i vid udstrækning være uproblematiske, hvis de situationer, som trigger angsten, er nemme at undgå -  som fx at holde en slange.

Der er først tale om en diagnose, når fobien begrænser udfoldelsesmulighederne betydeligt.      

Med ST-behandling undgår man 'eksponering'. Dette fordi man fjerner angsten i underbevidstheden således angsten opløser sig selv. 

Vælger man normal terapeutisk behandling af fobier, så er eksponering en velkendt metode. 

Eksponering handler om at man på et bevidst plan konfronterer sig med situationer, personer, genstande, tanker, følelser, som vækker angst.

I stedet for at undgå, undvige, trække sig og flygte, så ser man "det onde" i øjnene og man får her mulighed for at registrere, hvad der rent faktisk sker, og for at vænne sig til det, som man prøver at undgå.

Vores kroppe er selvregulerende, og angsten bliver mindre, hvis man bliver i den situation, der trigger angsten.

Dette kaldes for habituering.

Angsten mindskes som man får stabile tanker og følelser omkring de fænomener, der tidligere var knyttet til ustabile og intense fantasier og forestillinger.

I ST-behandling sker denne stabilisering ganske ubevidst og uden ubehagelig konfrontation med ex. edderkopper eller slanger mv.