Migræne er en neurologisk tilstand, hvor hjernen og nervesystemet reagerer anderledes på bestemte påvirkninger.

Typiske symptomer kan være:

• kraftig pulserende hovedpine
• kvalme eller opkast
• lys- og lydfølsomhed
• synsforstyrrelser (aura) hos nogle mennesker

Migræneanfald kan vare fra nogle timer til flere dage og kan gøre det svært at fungere normalt i hverdagen.

For mange mennesker kommer anfaldene i perioder – nogle gange med lange pauser imellem, andre gange hyppigere.

Mange med migræne oplever, at anfald kan udløses eller forværres i perioder med:

• psykisk stress
• søvnmangel
• hormonelle ændringer
• større livsforandringer

Migræneanfald opstår også ofte efter stress, når kroppen begynder at falde til ro igen.

Forskning viser, at kroppens stresssystem kan påvirke hjernens regulering af både blodkar, signalstoffer og smerteprocesser.

Det betyder, at migræne i høj grad hænger sammen med, hvordan kroppen regulerer belastning og restitution.

Lægevidenskaben kender ikke årsagen til hvorfor migræne opstår. Man ved dog med sikkerhed, at de store blodkar udenpå hjernen under et anfald skiftevis udvider og trækker sig sammen. 

Det er formentlig denne udvidelse af blodkarrene, som fremkalder smerten, men det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldet til at starte og såmænd også til at stoppe igen.

Inden for Subliminal Psykologi mener man, at permanent migrænelidelse med stor sandsynlighed opstår som et led i den følelsesmæssige og psykologiske opbygning af mennesket, og er et symptom på ubevidst psykologisk og fysiologisk stressforstyrrelse.

Migræne betragtes altså som en neurologisk lidelse, der begynder ved at hjernen sender hyperaktive impulser til det autonome nervesystem som efterfølgende udvider blokarrene i hovedet. 

Migræne involverer en række komplekse processer i nervesystemet.

Blandt andet påvirkes:

• hjernens smertebaner
• blodkar i hjernen
• signalstoffer som serotonin
• det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem styrer mange af kroppens automatiske funktioner, herunder blodkar, stressrespons og regulering af indre organer.

Hos mennesker med migræne kan denne regulering være blevet mere følsom, hvilket gør, at nervesystemet lettere reagerer med et migræneanfald.

Langt hovedparten af alle migrænepatienter har migræne uden aura (cirka 85 %). 

Symptomerne omfatter stærk og tilbagevendende hovedpine, der mest fremspringer i den ene side af hovedet. Hovedpinen kan dog skifte side og endda sprede sig til hele hovedet.

Almindelig migræne medfører gerne jagende, pulserende smerter som ofte ledsages af kvalme, opkastning og overfølsomhed over for lys, lyd såvel som lugte.

Et anfald varer normalt mellem 4 timer og tre døgn, og mange foretrækker at ligge i et mørkt værelse indtil symptomerne er mindsket tilstrækkeligt.

Omkring 15 % af de, der lider af miræne oplever at migræneanfald begynder med en aura.

Aura er et medicinsk udtryk, der beskriver symptomer, der kan ledsage en migræne.

Aura kan omfatte synsforstyrrelser, men de kan også opleves som følelsesløshed eller snurren, omtågethed såvel som følelse af manglende balance og/eller svimmelhed.

Fælles for al medicinsk behandling målrettet mod migræne er, at man udelukkende sigter mod at fjerne symptomerne på migræne. Dette skyldes igen, at man lægevidenskabeligt ikke ved hvorfor migræne overhovedet opstår.

Medicinsk behandling kan positivt medvirke til, at smerterne og andre migrænerelaterede symptomer kan mindskes, men altså ikke fjernes.

Med eller uden medicin vil man normalt få migræneanfald lige så hyppigt som altid. 

Migræne og kronisk hovedpine forklares indenfor Subliminal Psykologi som et symptom på neurologiske og fysiologiske forstyrrelser, der hverken kan styres eller kontrolleres med vores frie vilje. De opstår som en konsekvens af forstyrrende mentale og neurale processer, der forstyrrer samarbejdet mellem sindet, hjernen og kroppen.