Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne (uden bakterier) med gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken i brystet eller hvæsende/pibende vejrtrækning.

Denne betændelsestilstand udløser en overaktivitet og krampe i luftvejenes ringformede muskler samt opsvulmning af luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af lungesekreter (sejt slim).

Alt dette bevirker, at de mindre luftveje (bronkierne) forsnævres, og hermed formindskes eller hindres luftens adgang til og fra lungerne.

Det er ikke indånding, men udstrømningen af ​​luft fra de indsnævrede bronkioler, der er svækket ved astma.

Astmatikeren har svært ved at puste ud og mærker, at brystet begynder at stramme. Lungerne forsøger at rense de tilstoppede luftveje ved at aktivere hosterefleksen.

I akutte episoder frembringer de besværlige udåndinger den velkendte hvæsende lyd fra de indsnævrede bronkioler, som fra læber, der rynker for at fløjte.

I mildere tilfælde kan det eneste symptom være en irriterende hoste.

For nogle mennesker er astma kronisk, mens andre kun oplever det periodisk.

Alle kan få astma, men omkring halvdelen af alle registrerede tilfælde er børn under 10 år, oftest drenge i de unge år, mens pigerne har tendens til at blive ramt senere i puberteten. Når voksne får astma, sker det oftere hos kvinder end hos mænd.

Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos nogle og ikke hos andre ved vi ikke med sikkerhed. Der findes mange teorier, men hvorfor nogle søskende får det og andre ikke, ved vi ikke i dag. Hyppigt springer det en generation over.

Undersøgelser af astmatiske børn og voksne har dokumenteret en stærk sammenhæng mellem sygdommens sværhedsgrad og følelsesmæssige tilstande udløst af relationer.

Forskere, der har set på samspillet mellem forældre og astmatiske børn, har identificeret karakteristiske mønstre for usikker tilknytning. Separationsangst er blevet observeret hos børn med astma i højere grad, ikke kun i sammenligning med raske kontrolpersoner, men også når det matches med børn, der lider af cystisk fibrose, en medfødt lungesygdom, som er langt mere alvorlig. Sygdommens sværhedsgrad var med andre ord ikke årsagen til angsten.

Under testbetingelser undersøgte en undersøgelse vejrtrækningsmønstrene hos astmatiske børn mellem to og tretten år ved hjælp af en sammenligningsgruppe af sunde kontroller. Hvert barn lyttede til optagelser af hans eller hendes mors og en fremmedes stemme.

"Uanset tonen i stemmen viste astmatiske børn flere unormale åndedrætsmønstre, når de lyttede til deres mors stemme, end når de lyttede til en fremmed kvindes. Dette interessante resultat antydede en specifik følelsesmæssig effekt på vejrtrækningen, der var i modstrid med, hvad man ville have forudsagt, hvis barnet havde set moderen som værende betryggende."

Astmatiske anfald kan udløses af alt fra allergener til træning, kolde temperaturer eller medicin såsom aspirin, til gråd og latter, virale luftvejsinfektioner og følelsesmæssig ophidselse.

Astma er en af ​​de få sygdomme, der anerkendes af den almindelige medicin for at have en væsentlig "krop-sind"-komponent.

Følelser kan spille en stor rolle i at gøre en person modtagelig, uanset hvad den umiddelbare udløser kan være.

Kroniske følelsesmæssige belastninger sensibiliserer immunsystemet, så det bliver alt for reaktivt over for et vilkårligt antal triggere.