Barndomstraumer & ST-behandling

Psykosocialt stress, traumatiske begivenheder og følelsesmæssig ustabilitet kan skabe en betydelig belastning på vores nervesystem, især i barndommen og ungdommen. Dette komplekse samspil mellem krop og sind kan føre til overdreven følsomhed og kroniske psykosomatiske lidelser, hvis det ikke håndteres korrekt. Anvendelse af tilpasningsstrategier i barndommen, som reaktion på stress, kan på lang sigt føre til patologiske tilstande. Det fysiske og sociale miljø, hvor individet udvikler sig, kan resultere i fysiologiske og psykologiske tilpasninger, der er afgørende for øjeblikkelig overlevelse, men kan have langsigtede konsekvenser for nervesystemet.

Ofte oplever mennesker panik eller angst, der stammer fra barndomsfrygt snarere end en aktuel trussel. Traumatiske begivenheder skaber en intern forstyrrelse, hvor en person bliver adskilt fra deres følelser og krop, hvilket gør det svært at være til stede i øjeblikket.

Når børn udsættes for akut eller kronisk stress i barndommen, kan deres evne til naturligt at reagere med kamp-eller-flugt-respons blive nedsat. Dette kan føre til tilstande som ADHD, hvor manglende fokus, impulsivitet og hyperaktivitet er udtalte symptomer. Denne tilstand skyldes ikke nødvendigvis en mental sygdom eller genetisk lidelse, men snarere stress og overbelastning af nervesystemet, hvilket begrænser barnets naturlige stressrespons.

Børn, der ikke har mulighed for at flygte fra stress, kan udvikle dissociering eller mentalt fravær som en håndteringsmekanisme. Dette er især udtalt hos børn med forældre, der ikke er følelsesmæssigt tilgængelige eller skaber usikre og angstfyldte omgivelser.

Det sociale engagementssystem, der er afgørende for at skabe følelsesmæssige forbindelser og tillid, kan være underudviklet hos dem, der er opvokset i utrygge miljøer. Dette kan resultere i konstante tilstande af alarm eller immobilisering i nervesystemet.

Traumatiske oplevelser, følelsesmæssig isolation og manglende evne til at udtrykke vrede er alle faktorer, der kan bidrage til udviklingen af psykiske lidelser. Vores interne verdensopfattelse og følelsesmæssige respons er formet af vores opvækstmiljø og de erfaringer, vi gør os gennem livet.

For at håndtere stress og traumer internt, interagerer hjernen og nervesystemet med vores oplevelser og vurderer dem som enten farlige eller sikre. Gentagne stressende oplevelser kan føre til kronisk overbelastning og en vedvarende fysiologisk stressrespons, der forstærkes af den interne miljøtilstand.

En vigtig erkendelse er, at vores reaktioner ikke altid afspejler virkeligheden, men snarere vores fortolkning af den. Disse fortolkninger dannes tidligt i livet og kan blive fastholdt i hjernen og nervesystemet, hvilket resulterer i fastlåste reaktionsmønstre, der ikke længere er hensigtsmæssige.

I sidste ende er det afgørende at anerkende, hvordan vores opvækstmiljø og livserfaringer har formet vores psyke og nervesystem. Ved at forstå og adressere disse faktorer kan vi begynde at frigøre os fra fortidens begrænsninger og opnå en mere sund og fleksibel respons på livets udfordringer.

Væsentligste pointer

• Nervesystemets reaktion på stress og traumer: Psykologisk stress og traumer kan have dybtgående virkninger på vores nervesystem og psykologiske velbefindende, især i barndommen og ungdommen.
• Tilpasningsstrategier og langsigtede konsekvenser: Børns tilpasningsstrategier som respons på stressende situationer kan bidrage til langsigtede patologiske tilstande, og det sociale og fysiske miljø spiller en afgørende rolle i denne proces.
• Stress som en primær faktor i psykiske lidelser: Kronisk stress og overbelastning af nervesystemet kan føre til en række psykogeniske eller psykosomatiske lidelser, herunder ADHD, hvilket udfordrer traditionelle opfattelser af disse lidelser.
• Betydningen af autenticitet og tilknytning: Børn har fundamentale behov for autenticitet og tilknytning, men de kan blive tvunget til at opgive deres autenticitet for at bevare tilknytningen til omverdenen, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for deres mentale og fysiske helbred.
• Fortolkningens rolle i stressrespons: Vores reaktioner på begivenheder afspejler ikke altid virkeligheden, men vores fortolkning af den, og vores sind og nervesystem kan fastholde gamle stressreaktioner, der ikke længere passer til vores aktuelle situation.