Glat muskulatur og nervesystemet

 Med ST-behandling arbejder vi med at regulere det kædemønster, der forårsager kroniske lidelser. Man behandler de dele af hjernen og underbevidstheden, der sender hyperaktive impulser til det autonome nervesystem og derved unødvendigt aktiverer kroppens glatte muskler, som antages at igangsætte smertefulde fysiologiske tilstande og lidelser forskellige steder i kroppen. For at forstå hvordan neurologiske og psykologiske processer påvirker den fysiske krop, så er det vigtigt, at forstå de glatte musklers funktion, og den mekanisme, hvorved psykologisk konditionering igangsætter ubevidste fysiologiske processer. 

Forholdet mellem psyke, sind og krop

Når vi sanser, tænker og føler noget, så sker der både en neurologisk, psykologisk og fysiologisk reaktion. Hjernen, følelser, tanker og krop samarbejder altid som en helhed. Psykiske og følelsesmæssige oplevelser påvirker derfor også den fysiske krop. Der findes ikke en tanke eller en følelse uden en korresponderende fysiologisk og biokemisk proces finder sted. 

Den fysiologiske hjerne og sindets bevidsthed er et meget komplekst system, der kort sagt altid involverer energetiske og fysiologiske processer. Og videnskaben har særdeles svært ved at studere samarbejdet da systemet er uendeligt komplekst og de neurale signalhastigheder samtidig er enorme. Man taler derfor også om, at videnskaben aldrig kommer til at forstå præcist hvordan den psykiske energi påvirker den fysiske krop. 

Når vi oplever følelser af vrede eller frygt, så ændres mønsteret af blodgennemstrømning i vores krop, fordøjelsen ophører, kirtelfunktionen ændres, blodkemien ændres, og en lang liste med andre ændringer finder sted. De glatte muskelsystemer kontrolleres af sindets underbevidste domæne, der altså regulerer mekanikken i disse fysiske reaktioner.

Disse muskelsystemer styrer mønsteret af blodgennemstrømning, kirtelaktivitet, fordøjelse og de tusinder af andre aktiviteter, der fortsætter uden at ophøre eller bevidst bevidsthed om at opretholde organismen. Disse muskelsystemer er påvirket af de underbevidste oplevelser, overbevisninger og følelser, der er et produkt af livets konditionering, dvs. den læring vi ubevidst får af livserfaringer. Den ubevidste indflydelse være både funktionel eller dysfunktionel.

En muskel kan ikke ret meget uden at blive aktiveret af vores nervesystem. Dette sker enten frivilligt eller ufrivilligt, bevidst eller ubevidst. Kroppens glatte muskulatur styres fuldstændigt ubevidst og reguleres via signaleringer fra hjernen. Man kan ikke påvirke de glatte muskler med sin frie vilje, som man kan løfte sin arm med de skeletale muskler. Når vi skal arbejde med psyko-somatiske problemstillinger så er denne forståelse afgørende, da forandring kun kan finde sted, hvis man får korrigeret de ubevidste processer, der forårsager problemet.

Da den glatte muskulatur påvirkes ubevidst, giver det altså mening at behandle psykogen eller psyko-somatisk sygdom ved at korrigere de underbevidste processer, der forårsager problemet. Gennem ST-behandling kan man afdække de underbevidste årsager til sygdommen afdækkes og forstyrrelserne kan derefter transformeres. Symptomerne ophører derefter med at eksistere.

Muskulaturen i den menneskelige krop er opdelt i tre klasser

• Skelet eller tværstribede muskler, også kaldet frivillige muskler
• Hjertemuskler eller ufrivillige muskler
• Glatte muskler eller ufrivillige muskler

Tværstribede muskler er forankret til knogler via sener og bruges til at påvirke skeletale bevægelser og til at holde kroppen oprejst. Skeletmuskler er de muskler, vi bruger til at bevæge vores krops lemmer, til at gå, tale og løfte ting. Vi styrer bevidst (mod vores frie vilje) skeletmuskler. Selv om denne oprejsningskontrol generelt styres som en underbevidst refleks, reagerer de ansvarlige muskler på bevidst kontrol på samme måde som andre muskler. Selv om skeletmuskler generelt kontrolleres af bevidstheden, kan de også reagere på reflekser som elektrisk stød eller andet. En gennemsnitlig voksen mand består af 40-50% skeletmuskel og en gennemsnitlig voksen kvinde består af 30-40% (som procent af kropsmassen).

Hjertemuskler findes kun i hjertet og er de muskler, der pumper blod gennem kredsløbet. De ligner mere skeletmuskler selv om de er ufrivillige, dvs. ikke kan styres med den frie vilje. Både hjerte- og glat muskulatur-sammentrækning sker ubevidst og er nødvendig for overlevelse.

Glatte muskelceller findes i hele kroppen, og de er vigtige at forstå når det kommer til kroniske lidelser. Glatte muskler findes inde i organer og strukturer som spiserøret, maven, tarmene, bronkierne, livmoderen, urinrøret, blæren, blodårene og selv huden hvori de kontrollerer kropshårenes rejsning. Modsat den tværstribede skeletmuskulatur, så er glat muskulatur ikke under viljens kontrol, men styres af det autonome nervesystem. Det er derudover en meget smidig og elastisk muskulatur.

Forbindelsen mellem mentale og fysiske interaktioner.

Glatte muskler omfatter de muskler, der driver maden gennem fordøjelsessystemet, som styrer mønsteret af blodgennemstrømning i kroppen ved variabelt at lukke arterierne og dem, der er involveret i respiration. Desuden består kirtlerne selv af glatte muskler. Glatte muskler og hjertemuskler styres af sindets ubevidste funktioner og reguleringer; med få undtagelser er de ikke underlagt bevidst, frivillig kontrol. Under ubevidst kontrol aktiverer de alle de processer, der opretholder organismens funktion, og de gør det på en måde, der er så sofistikeret, at det er uden for vores bevidste evne selv at fatte.

Den væsentlige faktor, der skal forstås i alt dette, er, at bortset fra bevidst kontrol af skeletmuskler, er virkningen af ​​glatte muskler forbindelsen mellem mentale og fysiske interaktioner. Når sindet er i fred, er kroppen i fred og fungerer som den skal. Når sindet bliver forstyrret, bliver kroppen det forstyrret af virkningen af ​​glatte muskler uden for bevidst kontrol.

Med eksempelvis mavetarmproblemer er vores udfordring at aktivitet i de glatte muskler igangsættes helt ubevidst via hjernen, giver det mening at behandle psykogene sygdomme ved at rette op på den underbevidste proces, der forårsager problemet. Glat muskulatur reagerer på konditionering (læring/påvirkning) via det autonome nervesystem, og mange fysiske lidelser og sygdomme er direkte forårsaget af det forhold, at hjernen sender signaler til det autonomenervesystem, der igangsætter bevægelser i kroppens glatte muskulatur.

• Bronkialastma er for eksempel en potentielt livstruende sygdom, der opstår, når glatte muskler lukker bronkialgangene i lunger og hals.
• Irritabel tarmsyndrom er en konsekvens af dysfunktionel mobillisering og immobillisering af de glatte muskler i mavetarmkanalen kombineret med virkningen af ​​relaterende kirtler, der forstyrrer fordøjelsesprocessen.
• Spænding og migrænehovedpine er forårsaget af glatte muskler, der skaber kranietryk.