Stress består af de interne ændringer - synlige eller ej - der opstår, når organismen opfatter en trussel mod dens eksistens eller velvære.

Problematisk stress opstår, når kravene til en organisme overstiger organismens rimelige kapacitet til at opfylde dem.

Stress er ikke kun en følelse, men en nedarvet fysiologisk respons, der engagerer og bevæger sig igennem hele kroppen. Stress opstår i hjernen og via hormonsystemet breder den sig i kroppen.

På kort sigt, kan stress være særdeles fordelagtigt, mens stress over længere sigt derimod er direkte nedbrydende for krop og sind.

Er stresshormonerne aktiveret for længe i kroppen forandrer det primitive kæmp-eller-flygt instinkt ikke kun din hjerne, men påvirker også organer og celler i hele kroppen.

Stress er en kompliceret kaskade af fysiske og biokemiske reaktioner på stærke følelsesmæssige stimuli.

Følelser er, fysiologisk set, i sig selv elektriske, kemiske og hormonelle udladninger fra det menneskelige nervesystem. Følelser påvirker - og er påvirket af - vores store organers funktion, integriteten af vores immunforsvar og funktionen af de mange cirkulerende biologiske stoffer, der hjælper med at styre kroppens fysiske tilstande.

Når følelser undertrykkes, som hvis man i sin barndom manglede tryghed, afvæbner denne hæmning kroppens forsvar mod sygdom og man er mere modtagelig for sygdomme. 

Stressfysiologien kan udløses helt ubevidst dvs. uden observerbare virkninger på adfærd og uden subjektiv bevidsthed.

Stressbelastningerne er forskellige fra person stil person, og afhænger bl.a. af medfødt temperament, livshistorie, følelsesmæssige mønstre, fysiske og mentale ressourcer og sociale og økonomiske vilkår. 

Kroppens ligevægtstilstand kaldes for homeostase. Det psykofysiske system gør alt hvad det kan for at opretholde et sundt indre miljø.

Det sker mange gange i løbet af dagen, at der ikke er balance mellem kroppens indre miljø og de ydre omgivelser og derfor mærker vi altid krop og psyke i arbejde.

Stress er således en naturlig reaktion på det pres, vores indre psykologiske og fysiologiske miljø erfarer dagligt.

Vores største problem er ikke den eksterne stress, dvs. det pres der kommer pga. af hverdagens mange livshændelser.

Vores udfordringer er at vi kan opleve en hjælpeløshed, der hverken tillader de normale reaktioner som bl.a. kamp eller flugt.

Den resulterende interne stress bliver undertrykt og derfor usynlig. Til sidst opleves det ikke længere stressende at have udækkede behov eller at skulle imødekomme andres behov. Det føles normalt.

I dag håndteres stress bl.a. gennem såkaldte mestringsstrategier.

Man lærer gennem kognitiv eller metakognitiv terapi at forholde sig til sine tanker og følelser, og derigennem blive bedre til at håndtere de angstreaktioner, der opstår.

Derudover følger mere praktiske råd, som bl.a. 

• Tag en hvilepause
• Spis velafbalancerede måltider
• Begræns alkohol og koffein, som kan forværre angst og kan udløse panikanfald.
• Få nok søvn
• Få motion hver dag
• Tag dybe vejrtrækninger

Ubevidst stress er den stress, som vi ikke umiddelbart er opmærksomme på, men som vores underbevidsthed og krop registrerer og reagerer på.

Det betyder, at vi kan være stressede, selvom vi ikke er bevidste om de faktorer, der forårsager det.

Eksempler på synlige stressorer i den ydre verden omfatter økonomisk pres, et udfordrende arbejdsmiljø, konflikter i hjemmet og uløste konflikter fra fortiden, samt manglende selvstændighed og autonomi eller dominans fra forældre.

I den følelsesmæssige verden kan ubevidste og usynlige stressorer omfatte vanskeligheder med at sige nej, tendensen til at please andre, udfordringer med at sætte grænser, frygt for at blive forladt, følelsen af at blive overset, lavt selvværd samt skam og skyldfølelser.

Det er afgørende at identificere og forstå årsagerne til ens personlige stressbelastninger, også kendt som 'stressorer'.

Her viser Subliminal Psykologi sig særligt effektivt ved at skabe klarhed om årsagerne til ens stress og hjælpe med at finde løsninger til at blive stressfri.