Hvad er neuroplastisk smerte?

I mange år har kroniske smerter og funktionelle symptomer primært været forstået som en konsekvens af sygdom eller skade i kroppens væv. Men i de senere år er denne forståelse blevet udvidet.

Læger og forskere som Howard Schubiner, Alan Gordon og David Clarke har været med til at dokumentere, at en betydelig del af kroniske smerter og funktionelle symptomer i nogle tilfælde kan skyldes neuroplastiske processer – det vil sige indlærte og automatiske reaktionsmønstre i hjernen og nervesystemet.

Begrebet kaldes neuroplastisk smerte.

Det betyder ikke, at smerterne er indbildte. Tværtimod. Smerten er fuldstændig virkelig og kan være lige så intens som smerter, der skyldes en fysisk skade. Forskellen ligger ikke i oplevelsen af smerten, men i den mekanisme, der opretholder den.

Normalt fungerer smerte som kroppens alarmsystem. Når vi kommer til skade, sender kroppen signaler til hjernen, som vurderer situationen og aktiverer smerte for at beskytte os.

Ved neuroplastisk smerte er denne beskyttelsesmekanisme blevet overaktiv. Hjernen fortsætter med at udsende faresignaler, selv om den oprindelige belastning eller skade er helet eller ikke længere er til stede.

Man kan derfor opleve vedvarende smerter eller andre symptomer, selv om undersøgelser ikke kan påvise en sygdom eller vævsskade, der forklarer dem.

Denne forståelse omfatter ikke kun smerter. De samme mekanismer menes hos nogle mennesker også at kunne spille en rolle ved funktionelle symptomer som irritabel tyktarm (IBS), migræne, fibromyalgi, tinnitus, svimmelhed og andre kroniske tilstande, hvor hjernens automatiske regulering ser ud til at være blevet uhensigtsmæssigt organiseret.

Det afgørende er, at neuroplasticitet betyder, at hjernen kan ændre sig gennem hele livet. Hvis automatiske reaktionsmønstre kan læres, kan de i mange tilfælde også ændres. Det er baggrunden for de behandlingsformer, der i dag anvendes inden for neuroplastisk smertebehandling.

Hvor adskiller ST-behandling sig?

ST-behandling bygger på den samme grundlæggende forståelse af hjernens neuroplasticitet, men anvender en anden terapeutisk tilgang.

De mest kendte neuroplastiske behandlingsformer arbejder primært gennem bevidst forståelse, følelsesmæssig bearbejdning, ændring af overbevisninger og hjemmeøvelser, der gradvist hjælper hjernen til at aflære uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.

ST-behandling arbejder i stedet direkte med hjernens automatiske organiseringsprocesser i en fokuseret trance. Målet er at facilitere en reorganisering af de automatiske mønstre, der opretholder symptomet, uden at klienten behøver analysere symptomet, genopleve tidligere oplevelser eller udføre daglige træningsprogrammer.

Når arbejdet foregår direkte med de automatiske reguleringsprocesser, kan behandlingsforløbet ofte gennemføres væsentligt hurtigere. Et ST-forløb varer derfor typisk 3–5 timer, fordelt over få sessioner.

Det er vigtigt at understrege, at ST-behandling ikke erstatter medicinsk udredning. Behandlingen er udviklet til mennesker, hvor relevante undersøgelser ikke har kunnet påvise en sygdom eller vævsskade, som tilstrækkeligt forklarer de vedvarende symptomer. I disse tilfælde kan en neuroplastisk forståelse åbne nye muligheder for behandling.