Fobier
Når kroppen reagerer, før du når at tænke.
Ved en fobi kan du godt vide, at situationen ikke er så farlig, som kroppen reagerer på. Alligevel kan frygt, alarm og trangen til at komme væk opstå helt automatisk.
Derfor begynder vi et andet sted: Vi undersøger først, hvordan din frygtreaktion faktisk opfører sig.
01 · Bag reaktionen
Du ved én ting. Dit alarmsystem gør noget andet.
Det særlige ved en fobi er, at den meget tydeligt kan vise forskellen mellem bevidst forståelse og automatisk reaktion. Du kan rationelt vide, at situationen ikke kræver den reaktion, du oplever.
Men den rationelle viden er ikke altid nok til at stoppe reaktionen. Frygten kan opstå hurtigt og ufrivilligt, ledsaget af kropslig alarm og en stærk impuls til at komme væk.
Frygtreaktioner påvirkes af læring, erfaring, forventning og kontekst. Når et bestemt signal er blevet tæt forbundet med alarm, kan reaktionen begynde automatisk, før den bevidste vurdering når at korrigere den.
ST NeuroProfile™ · Fobier
Undersøg dit eget reaktionsmønster.
Du ved måske allerede, hvad du er bange for. Det interessante er, hvordan reaktionen opfører sig. ST NeuroProfile™ undersøger 15 karakteristika ved dit symptom- og reaktionsmønster.
Vi ser på, hvor hurtigt frygt og alarm opstår, og hvor lidt bevidst kontrol du oplever over reaktionen.
Situation, forventning, opmærksomhed og oplevet tryghed kan være en del af mønstret.
Belastning, søvn, restitution og samlet aktivering kan påvirke, hvordan alarmreaktionen kommer til udtryk.
Situationer med markant mindre frygt kan vise, at reaktionen ikke nødvendigvis er statisk.
02 · Bevidsthed ↔ automatisk alarm
At vide, at du er sikker, er ikke altid det samme som at føle dig sikker.
Frygt er ikke kun en tanke. Det er en koordineret reaktion, hvor hjernen og kroppen blandt andet kan ændre opmærksomhed, muskelspænding, puls, vejrtrækning og handlingsberedskab.
Det kan ske meget hurtigt. Derfor kan kroppen allerede reagere, mens du bevidst forsøger at fortælle dig selv, at situationen er sikker.
Det betyder ikke, at frygten er indbildt. Det betyder, at den automatiske reaktion og den bevidste vurdering ikke nødvendigvis er det samme.
03 · Det vi ser efter
Frygten fortæller noget gennem sin adfærd.
Ét enkelt karaktertræk forklarer ikke en fobi. Men den måde reaktionen opstår, ændrer sig og påvirkes på, kan fortælle noget om det automatiske mønster.
Automatik
Opstår frygten, før du når at vurdere situationen? Kan et billede, en tanke eller forventningen om situationen være nok til at aktivere alarmen?
Kontekst
Er reaktionen forskellig afhængigt af situation, tryghed, andre mennesker, forventning eller din generelle tilstand?
Foranderlighed
Har du oplevet situationer, hvor frygten var markant mindre end forventet? Sådanne variationer kan vise, at reaktionen ikke er helt statisk.
04 · ST-behandling
Vi arbejder med det, du ikke bare kan beslutte dig for at ændre.
Mange mennesker med en fobi ved allerede godt, at deres reaktion er større end den aktuelle fare tilsiger. Problemet er derfor ikke nødvendigvis mangel på rationel forståelse.
ST tager udgangspunkt i den ufrivillige del af problemet og arbejder struktureret med automatiske reaktionsmønstre.
Vi kortlægger
Din konkrete frygtreaktion, hvad der udløser den, og de mønstre der træder frem i din ST NeuroProfile™.
Vi undersøger
Om den automatiske alarmreaktion er en meningsfuld del af problemet at arbejde målrettet med.
Vi arbejder målrettet
Hvis ST vurderes relevant, arbejder vi struktureret med de automatiske reaktioner, der er målet for forløbet.
Målet er ikke kun, at du bedre kan håndtere frygten. Vi undersøger, om selve den automatiske reaktion kan forandres.
05 · Mød din behandler
Du behøver ikke selv vide, om ST er det rigtige.
Har frygten stået på længe, eller har du allerede forsøgt at arbejde med den uden den ønskede forandring, kan vi begynde med at se på dit konkrete reaktionsmønster og din ST NeuroProfile™.
Formålet med den gratis forundersøgelse er at vurdere, om ST er en relevant tilgang til netop den automatiske del af din frygtreaktion.
Carsten Laursen
ST-behandler · Subliminal Psykologi
ST NeuroProfile™ er ikke en diagnostisk test og kan ikke fastslå årsagen til en fobi eller afgøre, hvilken behandling der vil være virksom for den enkelte. Eksponeringsbaserede psykologiske behandlinger har et etableret evidensgrundlag ved specifikke fobier. ST er en selvstændig behandlingsmodel rettet mod automatiske reaktionsmønstre og har ikke samme direkte forskningsmæssige dokumentation specifikt ved fobier. ST erstatter ikke relevant lægelig eller psykologisk vurdering eller behandling.