Hvordan arbejder ST-behandling?

Kort fortalt

 

ST-behandling arbejder med de automatiske og subliminale processer, der kan være med til at udløse eller vedligeholde en ufrivillig reaktion.


Hvor andre neuroplastiske behandlingsformer primært skaber ny læring gennem bevidst forståelse og træning, forsøger ST at gå ad bagvejen og arbejde med de processer, der ligger uden for den umiddelbare bevidste kontrol.

 

Grundprincippet er enkelt:


Hjernen kan lære – og det lærte kan ændres.

Hvorfor virker ST-behandling?


I dag ved vi, at hjernen kan lære automatiske reaktionsmønstre – og at disse mønstre kan ændres gennem neuroplasticitet.


Læger som Howard Schubiner og teraputer som Alan Gordon har været med til at undersøge og dokumentere, hvordan lærte neurale processer kan bidrage til kroniske smerter og andre vedvarende symptomer, også når der ikke længere er en vævsskade, som forklarer symptomernes intensitet.


Forskning i blandt andet Pain Reprocessing Therapy (PRT) har vist, at ændret forståelse, reduceret frygt og ny læring kan medføre markante og vedvarende reduktioner i kroniske smerter.

To veje til den samme hjerne

 

Behandlingsformer som PRT arbejder blandt andet gennem bevidst forståelse, opmærksomhed, eksponering og nye erfaringer, så hjernen gradvist lærer at fortolke kroppens signaler anderledes.

 

ST går en anden vej.

 

ST bygger på det samme grundprincip:

 

Hjernen kan lære – det kaldes neuroplastik - og det neuroplastiske kan ændres.

 

Men i stedet for primært at arbejde gennem bevidst refleksion arbejder ST med de automatiske og subliminale mentale processer, som kan være involveret i den ufrivillige reaktion.

Man kan sige, at vi forsøger at gå ad bagvejen.

Målet er ikke blot at ændre, hvad du tænker om symptomet, men at arbejde med de automatiske processer, der kan være med til at udløse eller vedligeholde det.

Et kort behandlingsforløb


ST er udviklet som en koncentreret behandlingsform og tilrettelægges normalt inden for 3–5 timers samlet behandling.

Hvor andre neuroplastiske tilgange træner ny læring gennem bevidste processer og gentagelse, forsøger ST at arbejde med den automatiske læring under selve behandlingen.

Forskellen ligger derfor ikke i, om hjernen kan lære.

Forskellen ligger i, hvordan vi forsøger at hjælpe hjernen med at lære noget nyt.

Det vigtigste

 

ST bygger videre på den moderne forståelse af neuroplasticitet og lærte neurale reaktionsmønstre.

Forskellen ligger ikke i, om hjernen kan lære.

Forskellen ligger i, hvordan man hjælper hjernen med at lære noget nyt.

Hvor andre neuroplastiske behandlingsformer primært arbejder gennem bevidst læring, forsøger ST at arbejde med de subliminale og automatiske processer, der ligger bag den ufrivillige reaktion.