Hvordan ved du, om dine symptomer er neuroplastiske?

Når man oplever smerter eller andre symptomer, er det første spørgsmål altid:

Skyldes symptomerne en sygdom eller skade i kroppen?

Det er et afgørende spørgsmål, og derfor bør man altid undersøges af en læge først.

Nogle symptomer skyldes en strukturel eller organisk sygdom.

Andre kan skyldes, at hjernen fortsætter med at aktivere kroppens normale funktioner, selv om der ikke længere er en sygdom eller skade, som forklarer symptomerne.

Eksempel: Migræne

En person kan få kraftig hovedpine.

Den første opgave er at undersøge, om hovedpinen skyldes en alvorlig fysisk årsag, eksempelvis en hjernetumor, en blødning, en infektion eller en anden neurologisk sygdom.

Hvis en sådan årsag findes, skal behandlingen naturligvis rettes mod sygdommen.

Men hos langt de fleste mennesker med migræne finder man ikke en sådan forklaring.

I stedet tyder forskning på, at symptomerne hos nogle kan hænge sammen med en uhensigtsmæssig regulering af blandt andet hjernens smertebearbejdning og blodkarrenes funktion.

Symptomet er stadig virkeligt.

Men mekanismen er en anden. 

Eksempel: Irritabel tyktarm (IBS)

Det samme gælder ved mavesmerter.

Hvis symptomerne skyldes betændelse, kræft, tarmsygdom eller en anden organisk lidelse, skal sygdommen naturligvis behandles.

Men mange mennesker med IBS bliver undersøgt uden, at der findes en sygdom, som kan forklare symptomerne.

Alligevel oplever de:

• smerter
• oppustethed
• diarré
• forstoppelse
• kramper

Her peger forskningen på, at hjernen og nervesystemet hos nogle kan være med til at opretholde symptomerne gennem en ændret regulering af blandt andet tarmens bevægelser, følsomhed og samspillet mellem hjerne og tarm.

Den afgørende forskel
Ved en strukturel eller organisk sygdom skyldes symptomerne en sygdom eller skade i kroppens væv.

Ved en neuroplastisk tilstand skyldes symptomerne ikke nødvendigvis en vedvarende vævsskade, men kan hos nogle være resultatet af, at hjernen fortsætter med at aktivere kroppens egne reguleringssystemer.

Det betyder ikke, at symptomerne er mindre virkelige.

Det betyder, at årsagen til symptomerne kan være en anden.

Derfor er det også behandlingsstrategien, der bliver anderledes.

Hvordan finder man ud af forskellen?

Der findes ikke én enkelt blodprøve eller scanning, som kan afgøre, om symptomerne er neuroplastiske.

Vurderingen bygger på en samlet klinisk vurdering, hvor man blandt andet ser på:

• Om relevante undersøgelser har udelukket en sygdom eller vævsskade, der tilstrækkeligt forklarer symptomerne.
• Om symptomerne varierer over tid eller fra situation til situation.
• Om symptomerne påvirkes af stress eller følelsesmæssige belastninger.
• Om man har flere funktionelle symptomer samtidig.
• Om symptomerne passer med det mønster, som forskningen beskriver ved neuroplastiske tilstande.

Derfor begynder vi altid med en gratis og uforpligtende ST NeuroProfile™-screening, som kan give en indikation af, om dine symptomer har karakteristika, der er forenelige med en neuroplastisk forståelsesmodel.