Hvorfor lever så mange mennesker i dag med kroniske lidelser?
Lider man af kroniske mavetarmproblemer, dunkende og sengekrævende hovedpine, leddegigt eller udslæt, så er det ikke just hjernen, tanker, følelser eller underbevidstheden man umiddelbart tænker, kan være årsagen.
Den lægevidenskabelige metode er særdeles velgnet til at lokalisere, indentificere og behandle somatiske sygdomme (der ex. skyldes kræft, betændelse, virus, bakterier etc.) fordi disse fænomener kan ses som afvigelser på målelige, biologiske og somatiske variable.
Lige så fantastisk den lægevidenskabelige metode er til at behandle somatiske sygdomme, lige så utilstrækkelig er den til at diagnosticere og behandle psykosomatiske sygdomme og lidelser. Dette skyldes, at psykosomatiske sygdomme og lidelser ikke lader sig forklare med afvigelser i målelige, biologiske og somatiske variable.
Kendetegnende for psykosomatiske og funktionelle lidelser er, at patienten klager over fysiske symptomer, der forårsager udtalt bekymring og ubehag og som lægerne ved grundig udredning ikke kan finde en tilfredsstillende fysisk forklaring på.
Ved ex. migræne eller irritabel tyktarm kan man altså ikke finde en bagvedliggende somatisk eller organisk faktor som værende årsag til lidelse og symptomer.
Indenfor Subliminal Psykologi arbejder man ud fra den grundlæggende antagelse, at kroniske lidelser som bl.a. migræne og irritabel tyktarm med al sandsynlighed skyldes neurologiske eller energetiske forstyrrelser i nervesystemet, dvs. de udspringer af at hjernen (eller sindet) sender hyperaktive signaler til nervesystemet, der får kroppen til at reagere med fysiske smerter og kroniske lidelser.
Den lægevidenskabelige metode kan ikke forklare om, hvorfor eller hvordan hjernen sender hyperaktive signaler til nervesystemet, der bl.a. får kroppen til i tide og utide at bevæge de glatte muskler i tarmen (forårsage irritabel tyktarm), eller periodisk udvide blodkarrene i hjernen (forårsage migræne). Sådanne processer er ganske enkelt umulige at iagttage og måle.
Lægevidenskaben kan af samme årsag heller ikke udvikle behandlingsmetoder for helbredelse af kroniske lidelser, men har i dag den særdeles vigtige opgave, at undersøge om årsagen til de tilbagevendende mavesmerterne eller den periodiske hovedpine er somatisk eller organisk.
Kan der ikke findes en somatisk årsag, så giver man slutteligt udelukkelsesdiagnosen: psykosomatisk sygdom, funktionel lidelse eller forstyrrelse i nervesystemet.
Har du flere spørgsmål? Kontakt os på +4526160352