Hvorfor anvendes Subliminal Psykologi ikke flere steder?

Subliminal Psykologi er en nytænkning indenfor alternativ behandling, hvor der i forvejen findes et mangfoldigt udvalg af behandlingsmetoder. Subliminal terapeutisk behandling (ST-behandling) er dog både anderledes og radikalt anderleredes end de fleste andre kendte tilbud. Årsagen hertil skal findes i den bagvedliggende tænkning i udviklingen af behandlingsmetoden. Problemet med alternative metoder er, at de sjældent kan testes, undersøges og bevises så de lever op til de videnskabelige standarder. 

Subliminal Psykologi bryder på mange måder med gamle dogmer og ideologisk tænkning, og subliminal psykologisk behandling virker af den årsag, at behandlingsmetoden fokuserer på at fjerne psykogene og eneregetiske forstyrrelser, der skaber forstyrrelser i samspillet mellem bl.a. hjernen og det autonome nervesystem.

I dag arbejder vi med psyken udefra, dvs. gennem fornuften, dvs. rationelle processer, hvilket også giver mening, da vi netop ved at kunne sætte ord og begreber på vores følelser, kan blive bedre til at forstå hvorfor vi tænker, føler og handler som vi gør.

Sådanne 'forstyrrelser' i underbevidstheden udtaler man sig principielt ikke om i lægevidenskaben. Man kan nemlig ikke lave målbare observationer, der kan forklare hvordan sådanne forstyrrelser overhovedet opstår. Man kan nemlig hverken iagtage eller lokalisere dem med måleredskaber. I lægevidenskaben er der derfor heller ingen beviselig forbindelse mellem krop, psyke og sind. Derfor er den moderne biomedicinske model i dag fortsat forankret i en filosofisk dualisme tilbage fra 1600 tallet, der fundamentalt adskiller det psykiske (tanker og følelser) fra det fysiske (kød, nerver og organer). 

Man behandler derfor sygdom som noget organisk, og man forstår i mange kredse også sindet, bevidstheden og psyken som noget, der er et produkt af kroppen. Med en materialistisk tilgang til psyken, så kan man logisk forstå depression, angst og andre lidelser som et resultat af biokemiske forandriner 

Den lægevidenskabelige metode er særdeles velgnet til at lokalisere, indentificere og behandle somatiske sygdomme (kræft, betændelse, virus, bakterier) fordi disse fænomener kan ses som afvigelser på målelige, biologiske og somatiske variable. Men samme metode kan ikke anvendes til at forklare hvorfor eller hvordan underbevidstheden kan bevæge de glatte muskler i tarmen (irritabel tyktarm) eller hvordan det autonome nervesystem kan udvide blodkarrene i hjernen (migræne).

Vi har delt i to, hvad der altid er én

Det synes at være glemt hvor betydningsfulde forbindelserne mellem sind og krop er, og hvordan kroppen hovedsageligt reguleres af ubevidste processer der kan påvirkes og forstyrres af sindet. Denne forglemmelse eller ignorering skyldes en filosofisk dualisme, der styrer vestlig medicinsk tænkning. Den moderne biomedicinske model er forankret i en dualistisk doktrin, der adskiller det mentale (psyke) fra det somatiske (kroppen). I moderne medicin har man siden 1600 tallet spaltet i to det, der er én eller ét system. Denne adskillelse af det psykiske og fysiske er i dag en dogmatisk sandhed indenfor sundhed og sygdom. Men når vi taler om psyko-somatiske sygdomme taler vi altså om forbindelsen mellem psyke og krop, ikke adskillelsen, og netop derfor har lægerne heller ikke mange forslag til behandlingsmetoder, da lægevidenskaben ganske enkelt fokuserer for snævert på det organiske og fysiske som årsagen til sygdom og lidelse. 

Lægen kigger på kroppen, ikke i sindet

Moderne videnskabelig medicin arbejder udelukkende på et materialistisk videnskabeligt grundlag (ikke et eneregetisk, psykologisk eller emotionelt grundlag), og efterlader intet rum i sit paradigme til sociale, psykologiske og adfærdsmæssige dimensioner af sygdomme og kroniske lidelser. 

Lægevidenskaben har med sin skarpe adskillelse af det psykiske og det fysiske udelukket sig selv fra at kunne arbejde seriøst og sagligt med psykisk energi såvel som med underbevidstheden, og dette går desværre ud over de mange mennesker, der rammes af psyko-somatiske og psykogeniske lidelser (sygdomme der ikke er organiske) og ikke kan få den fornødne hjælp og behandling. Der mangler seriøs forskning, der tager udgangspunkt i sindets egne ressourcer og kræfter i helbredelsen. 

Psykologi, psykiatri, neurovidenskab er stadig i sin spæde start, og desværre har vi grundet den snævre videnskabelige metode udelukket os fra at arbejde videnskabeligt med psykiske fænomener indefra.